Forretningsbetingelser
04.02.2026
Generelle oplysninger
SolarImpact A/S
CVR: 44234610
Nyborggade 9
2100 København
(“SolarImpact”)
Telefon: 70 160 100
E-mail: info@solarimpact.dk
Ved accept af tilbud fra SolarImpact eller indgåelse af anden
aftale accepterer Køber nærværende forretningsbetingelser
(”Forretningsbetingelserne”), som udgør en integreret del af aftalen mellem
Køber og SolarImpact.
Forretningsbetingelserne fastlægger ansvarsforholdet mellem Køber
og SolarImpact og gælder, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Betingelserne kan ikke fraviges uden skriftlig accept fra
SolarImpact.
1
AFTALEGRUNDLAG
1.1
I tilfælde af uoverensstemmelser mellem aftalen
mellem Køber og SolarImpact og Forretningsbetingelserne, skal aftalen have
forrang.
1.2
Forretningsbetingelserne gælder for samtlige
SolarImpacts ydelser, der leveres til Køber, herunder rådgivning, salg og
installation af solcelleanlæg med tilhørende produkter samt øvrige ydelser leveret
af SolarImpact til Køber. AB18 og/eller ABR18 finder ikke anvendelse på
SolarImpacts ydelser, rådgivning m.v.
1.3
I forbindelse med SolarImpacts levering af
ydelser til Køber, herunder særligt salg og installation af solcelleanlæg, er
det en forudsætning for SolarImpact, at de bygninger m.v., hvorpå
solcelleanlægget installeres, til enhver tid er dimensioneret og opført i
henhold til samtlige gældende love på opførelsestidspunktet. Køber er ansvarlig
herfor, herunder ansvarlig for at informere SolarImpact, hvis Køber har
kendskab til afvigelser fra denne forudsætning.
1.4
Det er en forudsætning for installation af
solcelleanlæg, at bygningen er egnet til formålet og kan bære de nødvendige
komponenter. Køber er ansvarlig for at sikre dette, herunder at bygningen er
opført i overensstemmelse med gældende regler og normer. Efter ønske kan
SolarImpact bistå med statiske beregninger via rådgivende ingeniør. SolarImpact
påtager sig ikke ansvar for skader på bygningen, som måtte opstå som følge af
selve belastningen fra solcelleanlægget.
2
ANSVARSBEGRÆNSNING
2.1 Skader
SolarImpact
leverer og installerer med fokus på kvalitet og sikkerhed. Der kan dog være
forhold, som ligger uden for vores kontrol, og som vi ikke kan påtage os ansvar
for. Det gælder eksempelvis:
·
Bygningens indhold af asbest eller andre
miljøskadelige materialer.
·
Forhold relateret til forurening eller andre
miljøskader.
·
Ændringer, der efterfølgende foretages af
anlægget eller installationerne, fx el-installationer, netværk eller andre
tekniske ændringer, som kan påvirke anlæggets funktion.
SolarImpact kan heller ikke påtage sig ansvar for skader på bygningens
konstruktion, der måtte opstå som følge af belastningen fra solcelleanlægget.
Hvis
der mod forventning skulle opstå et ansvar, er dette beløbsmæssigt begrænset
til højst 10 gange det beløb, som SolarImpact har faktureret Køber for den
pågældende ordre, og maksimalt 10.000.000 kr. pr. forsikringsår på tværs af
alle projekter. Hvis både Køber og SolarImpact har medansvar, fordeles ansvaret
i forhold til skyldgraden.
2.2 Forsinkelse
Vi tilstræber altid at levere til
den aftalte tid. Skulle der alligevel opstå forsinkelser, vil vi straks
informere Køber og finde en ny plan. SolarImpact kan dog ikke dække driftstab,
indtjeningstab eller andre indirekte tab som følge af forsinkelse.
2.3 Produktansvar
SolarImpact
er ansvarlig for produktansvar i overensstemmelse med dansk rets almindelige
regler. Vores ansvar dækker dog ikke driftstab, avancetab eller andre indirekte
tab.
2.4 Andet
ansvar
For at sikre solcelleanlæggets
optimale drift er det vigtigt, at nødvendigt netværksudstyr, software og
installationer holdes opdateret og kompatible. Ændringer i netværk, kabelføring
eller software, som sker efter installationen, kan påvirke anlæggets funktion,
og SolarImpact kan ikke påtage sig ansvar herfor.
SolarImpact baserer sin levering
på de oplysninger, som vi modtager fra Køber. Derfor er det vigtigt, at de
informationer, der gives, er korrekte og fyldestgørende. Vi udfører ikke
selvstændig kontrol heraf, men står naturligvis til rådighed, hvis der er behov
for sparring eller afklaring.
Hvis SolarImpacts medarbejdere
eller underleverandører opholder sig på Købers adresse i forbindelse med
levering, skal de forhold, vi har adgang til, leve op til gældende lovgivning
og give ret til installation på stedet.
Hvis en tredjepart rejser et krav
mod SolarImpact for mangler ved et produkt, som denne har erhvervet via Køber,
er Køber forpligtet til at dække differencen mellem tredjepartens krav og det
krav, der kunne rejses mod SolarImpact i henhold til nærværende betingelser.
3
EJENDOMSRET
3.1
SolarImpact beholder den fulde ejendomsret til
samtlige de ydelser, som SolarImpact leverer til Køber, herunder
solcelleanlægget med tilhørende produkter, indtil SolarImpacts fulde tilgodehavende
i anledning af aftalen mellem SolarImpact og Køber er betalt af Køber.
3.2
SolarImpact forbeholder sig retten til med 14
dages varsel, at fjerne samtlige de ydelser som SolarImpact har leveret til
Køber, herunder solcelleanlægget med tilhørende produkter, hvis SolarImpacts fulde
tilgodehavende i anledning af aftalen mellem SolarImpact og Køber ikke
rettidigt er betalt af Køber.
4
GARANTI OG REKLAMATIONSRET
4.1
Reklamationer over de ydelser, som SolarImpact
har leveret til Køber, skal af Køber meddeles skriftligt til SolarImpact
snarest
muligt efter, at Køber har konstateret fejl eller mangler ved det leverede.
4.2
SolarImpact yder 1 års reklamationsret på
leverede ydelser i erhvervsforhold, medmindre andet følger af producentens
garanti, som i muligt omfang videretransporteres til Køber. SolarImpact
vil i rimeligt omfang bistå Køber med at rejse og håndtere eventuelle
garantikrav over for producenten, herunder fremsende relevant dokumentation og
facilitere dialogen. SolarImpact leverer og installerer i overensstemmelse med
producentens anvisninger og gældende systemgarantier, som producenten og vores
leverandør stiller til rådighed.
4.3
Reklamationer berettiger ikke Køber til at
tilbageholde betaling for leverede ydelser.
5
TILBUD OG AFTALENS INDGÅELSE
5.1
Tilbud fra SolarImpact til Køber er
gældende i 2 uger fra tilbudsdatoen, medmindre andet er angivet i tilbuddet.
5.2
En bindende aftale mellem SolarImpact og Køber
anses for indgået, når Køber skriftligt har bekræftet aftalen overfor
SolarImpact.
5.3
SolarImpact er berettiget til at
foretage ændringer af aftalen med Køber, hvis Køber ikke opfylder eller ændrer de
i aftalen foreskrevne installationsforhold. SolarImpacts ret til at foretage
ændringer af aftalen med Køber omfatter, men er ikke begrænset til, ændringer/justeringer
i pris og leveringstid.
6
PRIS OG BETALING
6.1
SolarImpact er berettiget til at kræve hel
eller delvis forudbetaling for samtlige ydelser, der
skal leveres af SolarImpact iht. aftalen med Køber.
6.2
Betalingsbetingelserne er otte dage på
SolarImpacts faktura med mindre andet er aftalt.
6.3
Ved Købers manglende overholdelse af betalingsbetingelserne
er SolarImpact berettiget til helt eller delvist at tilbageholde de ydelser, der
skal leveres af SolarImpact iht. aftalen med Køber.
6.4
Såfremt de ydelser, der skal leveres af
SolarImpact iht. aftalen med Køber, skal leveres ad flere gange, er SolarImpact
berettiget til at tilbageholde en (senere) ydelse, såfremt Køber er i
misligholdelse med sine betalingsforpligtelser vedrørende en eller flere
forudgående ydelser.
6.5
Forsinkede og/eller udeblevne godkendelser fra
offentlige myndigheder, herunder Købers netselskab, fritager ikke Køber for
betalingsforpligtelsen iht. aftalen mellem SolarImpact og Køber.
6.6
Eventuelle administrationsgebyr(er) og
lignende fra el-distributøren ifm. tilslutning af
solcelleanlægget/solcelleanlæggene til elnettet afholdes af Køber udover den
mellem SolarImpact og Køber aftalte købesum.
6.7
Såfremt der er udstyr, elinstallationer og
lignende på Købers adresse, som er nødvendige for SolarImpacts levering af sine
ydelser til Køber, og som er ulovlige og/eller ikke-kompatible, kan dette medføre
ekstraomkostninger ifm. udskiftning, arbejdstid m.v. Sådanne ekstraomkostninger
afholdes af Køber udover den mellem SolarImpact og Køber aftalte købesum.
Eventuelle
ændringer skal godkendes skriftligt af Køber.
6.8
Aftalen mellem SolarImpact og Køber omfatter
ikke eventuelle udgifter til indhentelse af byggetilladelse(r) og lignende, gravearbejde(r)
samt statiske beregninger, med mindre det fremgår af aftalen.
7
FORTRYDELSESRET
7.1
Køber har ikke fortrydelsesret ifm. køb af
solcelleanlæg m.v. fra SolarImpact.
8
LEVERING OG INSTALLATION
8.1
Risikoen for det leverede overgår til Køber
ved SolarImpacts levering til Køber.
8.2
Levering finder sted på købers adresse eller
efter nærmere aftale mellem Køber og SolarImpact.
8.3
Levering sker så tæt på det aftalte sted som
muligt, dog altid baseret på chaufførens vurdering af adgang, sikkerhed m.v.
8.4
Levering skal anses for sket, når der
foreligger et fragtbrev eller lignende.
8.5
Ved levering er Køber forpligtet til at kontrollere
udvendig emballage af det leverede for eventuelle synlige skader. Såfremt Køber
ved levering, burde konstatere synlige skader ved det leverede, er Køber
forpligtet til at notere ”Modtaget med forbehold” eller lignende på fragtbrevet
med angivelse af Købers iagttagelser. Såfremt Køber ikke ved levering noterer
”Modtaget med forbehold” eller lignende på fragtbrevet, kan Køber ikke senere
rejse krav overfor SolarImpact for skader/fejl/mangler ved det leverede, der
skyldes synlige skader ved det leverede.
8.6
Køber er ikke berettiget til at rejse krav mod
SolarImpact som følge af forsinkelse ved levering.
8.7
SolarImpact er berettiget til at udskyde den
i aftalen mellem Køber og SolarImpact aftalte leveringsdato ved: a) Uforudsete
hændelser af en hvilken som helst art, herunder omfattende, men ikke begrænset
til, force majeure, b) Forsinkelser af en hvilken som helst art fra
leverandører, transportører eller tredjeparter, c) Ekstraordinære vejrforhold,
d) Arbejdskonflikter af en hvilken som helst art, e) Uventede offentlige
restriktioner, og f) andre omstændigheder, der kan sidestilles med
foranstående.
9
FORDRINGSHAVERMORA
9.1
Såfremt levering på grund af Købers forhold må udsættes
i forhold til den leveringstid, der fremgår af aftalen mellem Køber og
SolarImpact, er SolarImpact berettiget til at fremsende faktura til Køber, som om
levering var sket til den aftalte leveringstid. Risikoen for det leverede overgår
i sådanne tilfælde til Køber på det oprindeligt aftalte leveringstidspunkt,
uanset det leverede er leveret af SolarImpact til Køber.
9.2
Køber er forpligtet til at sikre fri og uhindret
adgang til og fuld klargøring af installationsstedet. Såfremt Køber ikke sikrer
fri og uhindret adgang til og fuld klargøring af installationsstedet, er
SolarImpact berettiget til at fakturere Køber for samtlige ekstraomkostninger i
den forbindelse, herunder for ventetid, herunder ventetid under aflæsning,
behov for ekstra personale m.v. Udover hvad der fremgår af aftalen mellem Køber
og SolarImpact, er Køber herudover forpligtet til at følge SolarImpacts (supplerende)
anvisninger og opfylde eventuelle (supplerende) krav til adgang, sikkerhed
klargøring m.v.
10
FEJL OG MANGLER
10.1
For at solcelleanlægget kan fungere optimalt, er
det vigtigt, at anlægget anvendes og vedligeholdes korrekt. SolarImpact kan
derfor ikke påtage sig ansvar for fejl eller skader, der skyldes forhold som fx
manglende vedligeholdelse, ændringer eller justeringer foretaget af
ikke-autoriserede personer, misbrug eller lignende.
10.2
Hvis der opstår en fejl eller mangel, som
anerkendes af SolarImpact, vil vi i dialog med Køber finde den bedst mulige
løsning. Afhængigt af situationen kan det være:
·
Udbedring af fejlen.
·
Omlevering af det berørte produkt.
·
Et passende afslag i prisen.
·
I tilfælde af mindre fejl, som kan udbedres
uden særlig teknisk indsigt, kan vi sende de nødvendige reservedele og
vejledninger til Køber.
10.3
Uden forudgående skriftlig accept fra
SolarImpact, er Køber uberettiget til at kræve refusion af omkostninger til
Købers egen udbedring af fejl/skader/mangler.
10.4
Såfremt Køber uden forudgående skriftlig accept
fra SolarImpact foretager (egen) udbedring af fejl/skader/mangler, kan Køber
ikke efterfølgende rette noget krav imod SolarImpact for fejl/skader/mangler
ved det leverede.
10.5
Såfremt Køber har reklameret over fejl/skader/mangler,
som det (efterfølgende) viser sig ikke kan henregnes til SolarImpact(s ansvar)
iht. aftalen mellem Køber og SolarImpact og/eller Forretningsbetingelserne, er
Køber forpligtet til at dække samtlige SolarImpacts omkostninger i forbindelse
med indsigelsen, herunder undersøgelser, fragt m.v..
11
RÅDGIVNING
11.1
Rådgivningsydelser fra SolarImpact til Køber
faktureres af SolarImpact til Køber på baggrund af medgået tid. Timesatsen er
DKK 1.800,00 ekskl. moms, inklusive transport/rejsetid. Timeprisen justeres
årligt iht. skriftlig meddelelse fra SolarImpact til Køber.
11.2
Hvis Køber ikke inden rimelig tid, dvs.
indenfor ca. to (2) uger, svarer på SolarImpacts berettigede spørgsmål/behov
for informationer, hvis besvarelse er af nødvendig eller hensigtsmæssig for
SolarImpacts levering af sine ydelser til Køber, forbeholder SolarImpact sig ret til at
fakturere for den del af SolarImpacts ydelse, som allerede er leveret af
SolarImpact til Køber. Ydelsen afregnes til DKK 1.800,00 ekskl. moms pr. time,
medmindre andet er aftalt.
11.3
SolarImpact er berettiget til at fakturere
Køber særskilt for omkostninger til ekstern bistand, hvis SolarImpact vurderer,
at det er nødvendigt at antage ekstern bistand for at opfylde krav, ønsker m.v.
fremsat af Køber. Dette skal aftales og accepteres skriftligt af Køber.
12
FORCE MAJEURE
12.1
Force majeure omfatter forhold af en hvilken som
helst art uden for SolarImpacts kontrol, herunder, men ikke begrænset til,
naturkatastrofer, krig, optøjer, lovændringer, strejker, lockouts, pandemier,
forsyningsproblemer, leveringsproblemer, transportproblemer og en hvilken som
helst anden hændelse, som SolarImpact ingen indflydelse har på, og som
medfører, at SolarImpact ikke kan eller ikke fuldt ud kan opfylde aftalen
mellem Køber og SolarImpact. Force majeure medfører automatisk suspension af
SolarImpacts forpligtelser i henhold til aftalen mellem Køber og SolarImpact,
uden at dette udgør en misligholdelse af aftalen mellem Køber og SolarImpact.
13
TVISTER
13.1
Enhver tvist, som vedrører og/eller udspringer
af aftalen mellem Køber og SolarImpact, herunder dennes indgåelse, gyldighed,
fortolkning/udfyldning, effektuering m.v., samt Forretningsbetingelserne, mellem
Køber og SolarImpact, skal afgøres ved de almindelige domstole på SolarImpacts
til enhver tid værende hjemsted og i henhold til dansk lov.
14
ØVRIGE BESTEMMELSER
14.1
SolarImpact er berettiget til at benytte
projektet som reference medmindre andet skriftligt aftales, uden
betaling af vederlag herfor.
14.2
Køber accepterer at påtager sig og overholde
den til enhver tid værende lovgivnings krav til særskilt behandling, inklusive
genanvendelse og/eller genbrug, af elektrisk og elektronisk udstyr, batterier
m.v.
14.3
SolarImpacts privatlivspolitik fremgår på www.solarImpact.dk/privatlivspolitik.
SolarImpact behandler persondata i overensstemmelse med den til enhver tid
gældende databeskyttelseslovgivning.

