Batterier med systemydelser og solceller

SolarImpact er stolte over at kunne annoncere vores samarbejde med Giesegaard Gods om et omfattende og innovativt energiprojekt, der kombinerer bæredygtighed med økonomisk gevinst.

Projektet indebærer installationen af et solcelleanlæg på 107 kW med 252 paneler samt et batterianlæg på 200 kW, der skal levere systemydelser til elnettet. Batteriet er designet til at hjælpe med at stabilisere elnettet ved at regulere strømmen, så nettet opretholder den nødvendige balance på 50 hertz. Dette giver ikke blot en vigtig støtte til energiinfrastrukturen, men sikrer også en betydelig økonomisk fordel for Giesegaard Gods med en forventet tilbagebetalingstid på blot 3,5-4 år baseret på de seneste systemydelser.

”Vi er utrolig glade for det tillidsfulde samarbejde med Giesegaard Gods. Dette projekt er et glimrende eksempel på, hvordan bæredygtige investeringer kan skabe både miljømæssige og økonomiske fordele,” siger Henrik Arberg, CFO, SolarImpact.

Vi er allerede godt i gang med at forberede projektet, herunder myndighedsansøgninger, VAS-EL beregninger og andre nødvendige forudsætninger for en gnidningsfri implementering.

For mere information, kontakt:

Henrik Arberg
SolarImpact A/S
66333100
ha@solarimpact.dk

Om Henrik: Engageret og handlingsorienteret leder med erfaring indenfor strategi, ledelse af mennesker, forretningsudvikling, marketing og Lean procesoptimering. Erfaring med at lede operationelle funktioner, som omfatter økonomi, salg, marketing og human ressource. Ydermere elsker jeg forhandling og strategisk arbejde. Jeg er fordomsfri, bruger humor og empati i min kommunikation og er fokuseret på vækst og udvikling. Sammen med dygtige kollegaer, har dette været med til at opnå tre Gazellepriser i NemIngeniør (2020-2022). Uddannelse Copenhagen Business SchoolCopenhagen Business School Master of Science (M.Sc.), Supply Chain ManagementMaster of Science (M.Sc.), Supply Chain Management2008 - 2008 - 2010. LinkedIn-profil