Størsteparten af verdens energiforsyning i dag kommer fra fossile brændstoffer. Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at disse medfører store mængder af CO2, der medvirker til klimaforandringer, som blandt andet indbefatter, at polarisen smelter og vandstanden i havene stiger. Der skal forandring til, og derfor bliver der sat ekstra fokus på vedvarende energi med henblik på at gøre verdens energiproduktion grønnere.

Hvad er grøn energi og vedvarende energikilder?

Begrebet er fremmed for de færreste, men lad os for god ordens skyld starte med at få frisket op, hvad det omtalte energibegreb egentlig er for en størrelse: Grøn energi kendes også som vedvarende energi og det refererer til energi, der produceres ved hjælp af ressourcer, der er vedvarende og fornybare – heraf betegnelsen vedvarende energikilde. Disse omfatter vindkraft, solenergi, vandkraft, havenergi, geotermisk energi, biomasse og biobrændstoffer. Vedvarende energikilder udnytter naturlige processer, der ikke medfører en udtømning af ressourcer, og er derfor langt mere bæredygtige og miljøvenlige end fossile brændstoffer.

Udviklingen i energiforbruget gennem tiden

Brugen af fossile brændstoffer har historisk set været dominerende inden for verdens energiforsyning og udgør stadig en betydelig del af energisammensætningen. På verdensplan udgør forbruget af fossile brændsler omkring 75 % af det samlede energiforbrug. Dette tal er stigende, hvilket udgør en væsentlig udfordring i bekæmpelsen af klimaforandringerne. I 2020 udgjorde olie ca. 31 % af det samlede energiforbrug, efterfulgt af kul med 25 % og naturgas med 23 %. Selvom der er en stigning i brugen af vedvarende energikilder som sol- og vindenergi, udgør disse stadig en mindre del af energiforsyningen.

Ser man på anvendelse af fossile brændstoffer gennem historien, har det været stigende, især fra midten af det 20. århundrede. Siden 1950’erne er forbruget blevet ottedoblet, og fra 1980 til 2020 er det fordoblet. På trods af den stigende interesse for vedvarende energikilder som sol og vind, er væksten i brugen af fossile brændsler fortsat. Kulforbruget har oplevet en mindre nedgang siden 2018, men har i 2021-22 nået et nyt højdepunkt. Alt dette understreger behovet for en hurtigere og mere omfattende overgang til grøn energi med vedvarende energikilder for at bekæmpe klimaforandringerne.

Grøn energi

Hvorfor solceller?

AKS
Asger Kappel Skau
Civilingeniør i Bæredygtig Energi

Sådan er processen

Giv os et kald på 70160100
Vi søger for god rådgivning og konkurrencedygtige priser.

  1. Kontakt os for at få et tilbud
  2. Acceptér tilbuddet, der passer til jeres behov
  3. Nyd grøn og bæredygtig strøm fra solceller

Hvordan ser det ud med grønne energikilder i Danmark?

De fleste kan nok blive enige om, at der skal gøres noget for at sikre klodens fremtid. Som et led heri har Danmark sat ambitiøse mål for at reducere sin CO2-udledning og øge sin brug af vedvarende energikilder. Et af SVM-regeringens store klimamål er at opnå klimaneutralitet i 2045, hvilket betyder, at Danmark ikke må udlede flere drivhusgasser, end der optages. 

For at komme i mål hermed satser Danmark blandt andet stærkt på teknologisk udvikling inden for og udvidelse af kapaciteten til sol- og vindenergi. Tager man et blik på grøn energi i Danmark og status herpå for nuværende, så var antallet af landvindmøller i slutningen af 2022 ca. 4200, og antallet af havvindmøller var 630. Solenergi spiller også en væsentlig rolle, og kunne samme år tælles til at udgøre omkring 115.000 solcelleanlæg spredt over landet.

Et blik på fremtiden med grøn energi

Der er ingen tvivl om, at selvom der er betydelige fremskridt inden for grøn energi, er der stadig meget arbejde at gøre. Teknologiske fremskridt og politiske tiltag har sat skub i udviklingen af vedvarende energikilder, men der er stadig behov for yderligere investeringer og innovation. Fremtidens energisystemer skal rumme avancerede lagringsløsninger, før vi kan rykke nærmere målet om klimaneutralitet. Og så skal politikere og virksomheder fortsat arbejde sammen om at skabe incitamenter og infrastruktur for grøn energi. Dette vil ikke kun bidrage til at reducere CO2-udledninger, men også skabe nye jobmuligheder og øge økonomisk vækst. 

Giv dit grønne bidrag med solenergi

Det er vigtigt at huske, at hver lille indsats tæller i kampen mod klimaforandringerne og dermed også det, man som enkelt individ gør. Investeringen i et solcelleanlæg kan være en værdifuld bidragsyder til denne indsats, da man ved at installere solcelleanlæg kan drage fordel af en uudtømmelig og ren energikilde, der ikke udleder CO2 under drift og som samtidig reducerer vores afhængighed af fossile brændstoffer. Og så er der jo den bonus, at solceller, i kraft af at give dig mulighed for at generere din egen elektricitet fra solens stråler, reducerer eller eliminerer behovet for at købe strøm fra et offentligt elnet. Dette kan reducere dine energiomkostninger betragteligt – ja, faktisk vil du typisk kunne spare mellem 40 til 70 % på elregningen. Lyder det som noget, du kunne overveje? Hos SolarImpact står vi altid klar til at hjælpe med at finde den rette løsning til dine behov og bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Har du spørgsmål til grøn energi?

Vil du vide mere om, hvad grøn energi kan betyde for dig, så vil vi altid gerne hjælpe.

Hos SolarImpact står vi klar til at besvare dine spørgsmål og vejlede dig gennem processen. Kontakt os i dag på telefon 70 160 100 eller via e-mail på info@solarimpact.dk for en uforpligtende samtale om solenergi og eventuelle spørgsmål om afregning af overskudsstrøm.

Få et uforpligtende prisoverslag

Når du udfylder formularen, afleverer du dine personlige oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her.

Udfyld formularen​

Vores eksperter sammensætter en løsning

Modtag et skræddersyet tilbud​

Grøn energi