PRESSEMEDDELELSE
Gisselfeld Kloster går forrest i den grønne omstilling – med solceller fra SolarImpact
Gisselfeld Kloster, en af Danmarks mest ikoniske renæssancebygninger, tager et afgørende skridt mod en mere bæredygtig fremtid i samarbejde med SolarImpact.
Gisselfeld Kloster, der har rødder tilbage til 1300-tallet og en unik plads i dansk kulturarv, har netop fået installeret et moderne solcelleanlæg leveret af SolarImpact. Projektet er et tydeligt bevis på, hvordan historiske bygninger kan tage aktiv del i den grønne omstilling – uden at gå på kompromis med hverken æstetik eller kulturhistorie.
“Vi er stolte over at samarbejde med en så visionær ejendom som Gisselfeld. Det viser, at bæredygtige energiløsninger kan forenes med bevaringsværdige bygninger og historiske værdier,” udtaler Henrik Arberg, stifter af SolarImpact A/S.
Solenergi med omtanke
Det nye solcelleanlæg på Gisselfeld Kloster dækker 492 m² og består af 252 højeffektive paneler med en samlet kapacitet på 116 kW. Anlægget er diskret integreret og producerer årligt omkring 126.600 kWh – svarende til cirka 60 % af klosterets elforbrug. Det reducerer samtidig CO₂-udledningen med omtrent 16.700 kg om året.
Med en tilbagebetalingstid på blot 5,2 år er det ikke kun en miljømæssig gevinst, men også en økonomisk ansvarlig beslutning.
Historie og innovation i harmoni
Gisselfeld Kloster har gennem tiden været centrum for både kultur og natur – med besøg af blandt andet H.C. Andersen og et bredt offentligt engagement gennem årtier. Nu markerer klosteret sig også som et forbillede inden for grøn energi og ansvarlighed.
Solcellerne er en del af en større indsats for at drive Gisselfeld bæredygtigt og fremtidssikret. Ønsket at værne om både naturen og vores bygningsarv.
Om SolarImpact
SolarImpact A/S leverer skræddersyede solcelleløsninger til virksomheder, godser og boligforeninger i Danmark – med fokus på kvalitet, æstetik og en stærk grøn bundlinje. Virksomheden rådgiver med et tværfagligt team af ingeniører, økonomer og energirådgivere.
Mats Greve Hansen
Business Development Manager
6058 0062
Vi er her for at hjælpe! Kontakt Mats for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Henrik Arberg
Chief Financial Officer
Har du spørgsmål? Henrik står klar til at hjælpe dig med dine energibehov.