Hvad er solenergi?
Det ligger i navnet: Solenergi er den energi, der bliver genereret gennem solens stråler. Energiformen betegnes også som en vedvarende energikilde, som dækker over energi, der kan udvindes og udnyttes, samtidigt med at den fornyer sig selv og derfor ikke slipper op. Solen er en ubegrænset kilde til energi, der på blot én time kan levere mere energi, end verdens befolkning bruger på et helt år. Der er derfor ingen tvivl om, at solen udgør en energikilde med et væsentligt potentiale, og det smarte er, at den giver os mulighed for at udnytte solenergi til at producere både elektricitet og varme.
For at kunne udnytte solenergi bliver solens stråler enten opfanget gennem solfangere eller solceller. Ud af disse to er det solcelleenergi, som er den mest velkendte form, og denne anvendes til opvarmning af bygninger og produktion af fjernvarme. Derudover anvendes solceller somnævnt også til at producere el, som leder os til næste afsnit, hvor vi ser nærmere på, hvordan udvindingen af henholdsvis elektrisk og termisk solenergi adskiller sig fra hinanden.
Elektrisk og termisk solenergi
Termisk solenergi udnytter solens stråler til at producere varme. Dette opnås ved hjælp af solfangere, der består af solpaneler eller rør, som absorberer solens varme. Når solens stråler rammer solfangernes overflade, omdannes solenergien til varme, hvilket opvarmer en væske, normalt vand eller en særlig varmebærende væske, inde i solfangeren. Den varme væske transporteres derefter til en varmtvandsbeholder eller et varmesystem, hvor den kan bruges til opvarmning af vand til husholdningsbrug eller til opvarmning af bygninger.
Og så er der elektrisk solenergi. Denne kendes også som fotovoltaisk solenergi og fungerer ved hjælp af solceller til at omdanne solens stråler direkte til elektricitet. Solcellerne består af halvledermaterialer, såsom silicium, der producerer elektricitet, når de udsættes for sollys. Når sollyset rammer solcellernes overflade, frigøres elektroner, hvilket skaber elektrisk strøm. Denne strøm kan derefter opsamles og bruges til at drive elektriske apparater, oplyse boliger eller sendes til elnettet til distribution til andre steder. Solceller kan være installeret på tagflader eller marker og ses også integreret i bygningsmaterialer som soltegl og solpaneler.
Hvorfor solceller?
- Spar 40-70% på jeres strømregning
- Bedre afkast end aktiemarkedet
- Beregninger baseret på ingeniørfaglig ekspertise
Asger Kappel Skau
Civilingeniør i Bæredygtig Energi
Sådan er processen
Giv os et kald på 70160100
Vi søger for god rådgivning og konkurrencedygtige priser.
- Kontakt os for at få et tilbud
- Acceptér tilbuddet, der passer til jeres behov
- Nyd grøn og bæredygtig strøm fra solceller
Solenergi i det danske klima
Måske har du stødt på påstanden om, at solceller ikke er det rette valg i et land som Danmark, hvor solskinstimerne er færre sammenlignet med mere solrige regioner. Denne opfattelse er imidlertid en misforståelse, for solceller har vist sig at være yderst effektive i det danske klima. Solcelleteknologi har været under en enorm udvikling siden det så dagens lys for første gang, og det betyder, at vi nu kan opsamle solenergi effektivt, selv på dage med overskyet vejr. Dette gør solceller til en levedygtig og bæredygtig energikilde i Danmark, hvor både husstande og virksomheder allerede har nydt fordelene ved at installere solcelleanlæg. Her lister vi nogle væsentlige punkter at tage i betragtning omkring, hvordan solceller fungerer i det danske klima:
- Solceller kan generere elektricitet selv på overskyede dage, selvom deres effektivitet er reduceret i forhold til klare solskinsdage. Teknologiske fremskridt har forbedret solcellernes evne til at indfange diffust sollys, der forekommer på overskyede dage.
- Sommermånederne i Danmark byder på flere timer med dagslys, hvilket skaber optimale betingelser for energiproduktion, selvom solintensiteten måske ikke når niveauerne fra lande længere mod syd.
- Overraskende nok fungerer solceller faktisk mere effektivt ved køligere temperaturer. Solcellerne har en højere effektivitet ved lavere temperaturer, hvilket adskiller sig fra varmere regioner, hvor de høje sommertemperaturer kan reducere solcellernes effektivitet.
- Der er en tydelig forskel mellem sommer- og vinterproduktionen fra solenergi i Danmark. Cirka 75 % af strømproduktionen finder sted i sommermånederne, mens cirka 25 % forekommer i vintermånederne. Dette er vigtigt at overveje ved planlægning af installationen af et solcelleanlæg.
- I mange tilfælde kan det være en fordel at kombinere solceller med et batteri. Dette giver mulighed for at gemme overskudsstrøm til senere brug, især når strømpriserne er høje, og det giver også fleksibilitet i forhold til strømforbruget på forskellige tidspunkter af dagen.
Kom godt i gang med solenergi
Investering i solenergi er ikke blot en investering i en bæredygtig fremtid, men det er også en investering i økonomisk stabilitet og energiuafhængighed. Hos SolarImpact står vi klar til at hjælpe dig med at navigere i mulighederne inden for solenergi og finde den bedste løsning til dine behov og budget. Vi kommer gerne med en detaljeret beregning af omkostninger og tilbagebetalingstid, så du kan træffe en velinformeret beslutning. Med vores fokus på kvalitet og effektivitet stræber vi efter at tilbyde løsninger, der ikke alene er økonomisk fordelagtige, men også bidrager til en bæredygtig fremtid.
Har du spørgsmål vedrørende solenergi?
Lad os sammen være en del af den grønne energirevolution og gøre en positiv forskel for vores planet og vores fremtid – kontakt os på tlf. 70 160 100 eller mail info@solarimpact.dk. Vi står klar til en uforpligtende snak om solenergi.
Book en snak
Book et 30-minutters digitalt møde, hvor vi lytte til jeres energibehov, præsenterer vores løsninger samt afstemmer et muligt match.